Fordel for tagdækkerne
at købe ind i fællesskab

Danmarks største indkøbssammenslutning INTA havde 25 års jubilæum i september 2009.

- Det må jo have været en succes!
Beskedenhed er en dyd, men direktør Steen Roelsgaard fra de professionelle tagdækkeres indkøbsforening INTA i Vejle kan med sindsro se tilbage på foreningens eksistens i de seneste 25 år.

Danmarks største indkøbssammenslutning med 44 medlemmer og medejere er vokset på alle leder og kanter, og den er i dag garant for professionelt kvalitetsarbejde baseret på kvalitetsprodukter.

INTA markerede jubilæet med en reception fredag den 4. september i Skyttehuset i Vejle. Samtidig markerer indkøbsforeningen, at Steen Roelsgaard har været dens frontfigur siden begyndelsen.
   
Direktør Steen Roelsgaard er synonym med Indkøbsforeningen INTA – derfor kan både han og foreningen fejre 25 års jubiæum i september. Foto ved fotograf Ole Mortensen/Tilsted Com.

Indkøb i fællesskab

- Foreningen opstod, fordi en række tagdækkere kunne se en fordel i at købe produkter ind i fællesskab. Jeg syntes, det var en god idé, og vi gik i gang. Det har varet ved lige siden og har i årenes løb udviklet sig på mange områder, fortæller Steen Roelsgaard, der var direktør for en tømmerhandel, før han kastede sig over opbygningen af indkøbsforeningen.

- Når man går sammen om at købe ind, kan man bedre påvirke leverandørerne, og samtidig har man mulighed for at udveksle værdifuld viden. På den måde kan vi både i Danmark og i udlandet finde leverandører, der leverer produkter af høj kvalitet, og som er godkendte. Endelig kan man via en indkøbsforening, som man er medlem og medejer af, få optimale priser, siger Steen Roelsgaard.

Er på forkant

Den landsdækkende indkøbsforening satser hele tiden på at være på forkant med udviklingen både i Danmark og i udlandet. Dermed har såvel tagdækkerne og kunderne garanti for, at materialerne lever op til kravet om kvalitet.

- INTA er ikke en lukket forening, men er åben over for nye idéer og nye tagdækkere. Vi vil være så innovative som muligt og har kun de krav til nye medlemmer/medejere, at de har tagdækning som hovederhverv og er økonomisk velfunderede, siger Steen Roelsgaard.

-> Klik her og hent pressebillede og tekst


 

07. marts 2008

Kort orientering om en ny Byggeskadeforsikring – en forsikring for visse dele af det private boligbyggeri


Ved 3. behandling vedtog Folketinget efter oplæg fra regeringen, den 1. juni 2007, at der med virk-ning fra den 1. april 2008 skal etableres en byggeskadeforsikring for den del nybyggeriet, som er beregnet til helårsbeboelse for privatpersoner.

Undtaget fra loven er almene boligbebyggelser, som er omfattet af Byggeskadefondens regler, ny-byggerier opført af det offentlige samt fritidshuse. Loven finder derfor anvendelse ved nyopførelse af parcelhuse, bebyggelser med andelsbolig- og ejerlejlighedsformål (herunder opførelse af etage-ejendomme).

Udhuse, garager, carporte, legehuse og lignende er ikke omfattet af ordningen. Kun selve beboel-seshuse.

Entreprenørers/byggevirksomheders forpligtelser
Lovgivningen er indrettet således, at bygherrer (i denne sammenhæng forstået som de entreprenø-rer/byggevirksomheder mv., som opfører boliger beregnet til privat helårsbeboelse, herunder efter aftale med en privatperson om opførelse af dennes bolig), over for de kommunale byggemyndighe-der, tillige skal indsende dokumentation for, at et forsikringsselskab har afgivet tilbud på oprettelse af en byggeskadeforsikring. I modsat fald udsteder kommunalbestyrelsen ikke en byggetilladelse.

Byggevirksomhederne skal desuden i forbindelse med færdigmelding af nybyggeriet over for de kommunale byggemyndigheder dokumentere, at en byggeskadeforsikring reelt er oprettet og at præmien for forsikringen er betalt af byggevirksomheden. Det er altså byggevirksomheden (entre-prenører mv.) som skal oprette og betale for byggeskadeforsikringen.

De kommunale byggemyndigheder registrerer oplysningerne om byggeskadeforsikringens oprettel-se i Bygnings- og Boligregisteret.

Tages et nybyggeri i anvendelse førend de kommunale byggemyndigheder har modtaget den behø-rige dokumentation for, at en byggeskadeforsikring er oprettet, vil bygherren (byggevirksomheden) blive pålagt ugentlige dagbøder indtil lovens krav er opfyldt om oprettelse af forsikringen. Hvis de forsikringsmæssige forhold ikke er på plads, kan den kommunale byggemyndighed helt forbyde, at et færdigopført byggeri, tages i anvendelse.

Forsikringsselskabet
Det forsikringsselskab som har oprettet byggeskadeforsikringen, har pligt til at foretage og skal af-holde udgifterne til 2 eftersyn af de nyopførte boliger. Det ene eftersyn skal foregå inden boligerne er 1 år gamle og det andet inden boligerne er 5 år gamle (forstået på den måde, at det 5. årige efter-syn skal foregå omkring 5-årsdagen). Sidstnævnte skyldes, at byggevirksomheder normalt er an-svarsfrie efter 5-årsdagen efter byggeriet er afleveret, hvorved man (forsikringsselskabet som har oprettet byggeskadeforsikringen) kan nå at rette eventuelle krav mod den ansvarlige byggevirksom-hed inden 5-årsdagen.

Forsikringsselskabet har herudover ret til at følge byggeriet, mens det opføres og i den forbindelse fremkomme med indsigelser – forhold som byggevirksomheden bør rette (hvis byggevirksomheden ikke ønsker at rette fejl og mangler, kan det være et konflikt-område, hvor den kommunale tilsyns-myndighed skal involveres).

Forsikringsselskabet har ret til at kræve, at byggevirksomheden stiller en bank/sparekassegaranti til rådighed på 10 % af entreprisesummen og 2 % for så vidt angår byggeriets rådgivere, som forud-sætning for, at forsikringsselskabet vil oprette en byggeskadeforsikring (garantien skal anvendes til udbedring af fejl/mangler, hvis byggevirksomheden ikke af egen drift udbedrer fejlene mv.).

Forsikringsselskabet har pligt til efter hvert eftersyn at udarbejde en rapport om, hvilke iagttagelser der gøres i relation til skader eller risiko for kommende skader på/i de pågældende boliger. Forsik-ringsselskabet har pligt til at sende rapporten til ejendommens ejer, ligesom sidstnævnte har krav på at deltage, når eftersynene finder sted.

Undlader forsikringsselskabet at foretage de nævnte eftersyn, kan Erhvervs- og Byggestyrelsen re-kvirere eftersynene foretaget af andre og fremsende udgifterne for eftersynene til forsikringsselska-bet.

Forsikringsselskabet har pligt til (mod betaling – p.t. 560 kr. pr. rapport/2008), til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at indsende oplysninger/rapporter efter ethvert eftersyn om de iagttagelser forsik-ringsselskabets folk eller andre efter ordre fra forsikringsselskabet, måtte have gjort sig i relation til de bygningsmæssige forhold.

Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om rapporternes indhold – det vil sige, hvilke forhold forsikringsselskaberne har pligt til at efterse på bebyggelserne (ensartede rapporter).

Forsikringsselskabet har også pligt til, overfor Erhvervs- og Byggestyrelsen, at indberette eventuelle skadeudbedringer, som forsikringsselskabet allerede har afholdt udgiften til.

Forsikringens gyldighedsperiode samt forsikringsvilkår
Forsikringen gælder fra boligens officielle overdragelsesdag/indflytningsdag og 10 år frem i tid. Præmien for byggeskadeforsikringen er en engangspræmie, herunder betaling for de 2 eftersyn, for alle 10 år og forsikringen er uopsigelig fra alle parters side i disse 10 år.

Byggeskadeforsikringen er en selvstændig forsikring, hvilket betyder at der ikke er noget krav om, at også fx en parcelhusforsikring skal oprettes i det selv samme selskab.

Forsikringen følger boligen – uanset, hvor mange gange denne er handlet eller har skiftet beboe-re/ejere.

I skrivende stund har ingen forsikringsselskaber udarbejdet forsikringsvilkår for byggeskadeforsik-ringen, men de store selskaber – Tryg, Topdanmark og Codan – har accepteret, at ville udarbejde vilkår og tilbyde forsikringen. Af hensyn til konkurrencelovgivningen må selskaberne formentlig ikke samarbejde om vilkårenes indhold, men alle selskaber skal naturligvis udarbejde vilkårene efter lovgivningens indhold om forsikringsprodukterne.

Fra lovgivernes side har man anvendt de skadeprincipper som kendes fra ejerskifteforsikringen og fra Byggeskadefonden (for det offentligt støttede byggeri). Det betyder, at ”skadebegivenheden” foreligger, hvis og når der foreligger:

- Brud, lækage, deformering, ødelæggelse eller svækkelse i bygningen, som har årsag i for-hold ved opførelsen af bebyggelsen og som er væsentlig.
- Andre fysiske forhold, herunder forekomst af fugt, skimmelsvamp eller emissioner fra mate-rialer, der har årsag i forhold ved opførelsen af bebyggelsen, og som på afgørende måde nedsætter brugbarheden af bygningen.
- Fysiske forhold ved bebyggelsen, som giver nærliggende risiko for byggeskade (underfor-stået, at skade erfaringsmæssigt vil ske, hvis der ikke gribes ind i tide, herunder risiko for personers sikkerhed og sundhed).

Byggeskadeforsikringen skal dække:

- Udbedring af byggeskaden.
- Udbedring af følgeskader, der har betydning for bebyggelsens brugbarhed.
- Rimelige og nødvendige udgifter til juridisk og teknisk bistand i forbindelse med konstate-ring af skader.
- Rimelige og nødvendige udgifter til teknisk bistand i forbindelse med udbedring af skader,
- Udgifter til afholdelse af syn og skøn efter forudgående aftale med forsikringsselskabet.
- Rimelige udgifter til nødvendig genhusning i indtil 12 måneder af boligens beboere.
- Rimelige udgifter til nødvendig flytning og opmagasinering af privat indbo i indtil 12 måne-der.

Forsikringsselskabet har dog ingen erstatningspligt, hvis det viser sig, at det er boligens beboe-re/ejere eller tidligere beboere, som har skylden for den opståede skade – det vil sige, at skaderne ikke har sin oprindelse i nybygningsfasen. Det er forsikringsselskabet som har bevisbyrden for, at skaderne ikke har relation til byggefasen. Man kan fx forestille sig, at ejere fjerner bærende vægge, hvorved huset stabilitet svækkes.

Forsikringsselskabet har heller ikke erstatningspligt, hvis det måtte vise sig, at skader skyldes manglende vedligeholdelse eller andre mangelfulde forhold i bygningsdriften, eller hvis en skade har relation til udløb af bygningsdeles, konstruktioners eller materialers normale ”levetid”.

Udendørs anlæg såsom svømmebassiner, terrasser og legepladser, er slet ikke omfattet af byggeska-deforsikringen. Det samme gælder for bygninger med et bebygget areal mindre end 10 m2 og for udestuer, garager, carporte og skure mv., der ikke lovligt kan anvendes til beboelse, og som ikke har fundament til frostfri dybde.

Byggeskadeforsikringen går forud for alle andre tingsforsikringer – fx parcelhusforsikringer og for-sikringer for etageejendomme og det forsikringsselskab, som har oprettet byggeskadeforsikringen kan ikke kræve refusion af de øvrige tingsforsikringer, så længe skader repræsenterer beløb på op til forsikringssummen for byggeskadeforsikringen (lig entreprisesummen).

Overstiger en skade – fx 8 år efter boligen er taget i brug – forsikringssummen for byggeskadefor-sikringen og er den opståede skade tillige dækket fx via en parcelhusforsikring, må det antages, at sidstnævnte forsikring ”overtager” den resterende del af skadeudbetalingen.

Byggeskadeforsikringen har altså en forsikringssum, som udgør hovedentreprisesummen med fra-drag af udgifter til anlæg og udendørsarealer, herunder fradrag for byggeværdien af fx garager, car-porte og udhuse, svømmebassiner mv. Der er tale om en førsterisiko-forsikringssum.

Skadeerstatningen opgøres til dagsværdi og kan reduceres efter almindelige erstatningsretlige prin-cipper, når en del af levetiden er opbrugt (formentlig anvendelse af 30 % ‘s-reglen). For de relativt nye huse byggeskadeforsikringen skal omfatte – huse fra ibrugtagningsdagen/overtagelsesdagen og 10 år frem – betyder det, at langt de fleste bygningsdele i praksis må erstattes med nyværdi.
 
Forsikringsselskabet i relation til den/de ansvarlige entreprenører
Regeringens/Folketingets baggrund for denne lovgivning skal findes i, at man ønsker, at de private boligejere ved privat nybyggeri har et sted, at gå hen med deres krav, hvis bygninger er skadebela-stede eller er sundhedsskadelige – nemlig til det forsikringsselskab, som i sin tid har accepteret, at oprette en byggeskadeforsikring.

Herved undgår de private boligejere fx situationer, hvor den ansvarlige byggevirksomhed er gået konkurs – bevidst eller ”ubevidst” – eller blot ikke eksisterer mere. Forsikringsselskabet har nu overtaget risikoen.

Og samtidig har lovgivningen – efter lovgivernes opfattelse – den præventive virkning, at entrepre-nører/byggevirksomheder som leverer dårligt byggeri (materiale- og håndværksmæssigt) – efter forsikringsselskabernes 2 eftersyn eller i forbindelse med konkrete bygningsskader – bliver registre-ret i et register hos Erhvervs- og Byggestyrelsen. Det er tanken, at man hos sidstnævnte vil offent-liggøre navne og adresser på disse entreprenører/byggevirksomheder til skræk og advarsel overfor alle.

Hertil kommer, at det i praksis vil vise sig, at der vil være entreprenører/byggevirksomheder som ikke hos forsikringsselskaber, der tilbyder byggeskadeforsikringen, kan oprette byggeskadeforsik-ringen (på grund af selskabernes dårlige erfaringer med disse virksomheder). Det vil betyde, at disse virksomheder ikke kan få byggetilladelse hos de kommunale byggemyndigheder. Det vil naturligvis være et stort problem for disse virksomheder.

Når et forsikringsselskab har erstattet skader i henhold til byggeskadeforsikringen, kan selskabet naturligvis – hvis det er muligt – regresse den ansvarlige byggevirksomhed via domstols- eller vold-giftsretten, hvis det måtte blive nødvendigt.

Tryg, Topdanmark med flere
Især disse 2 nævnte forsikringsselskaber er nærmest forpligtet til at udvikle og tilbyde oprettelse af byggeskadeforsikringen. Dels er Tryg/Vestas administrerende direktør Stine Bosse formand for organisationen Forsikring & Pension og har i den forbindelse haft flere møder med økonomi- og erhvervsministeren om byggeskadeforsikringen, dels har Topdanmark gennem mange år haft en særlig aftale med medlemsfirmaerne hos Nyhusforeningen om oprettelse af Topdanmarks specielle byggetryghedsforsikring – en forsikring, som træder til ved bygge- og materialefejl, dersom bygge-firmaet er ophørt, herunder er gået konkurs.

Topdanmark har gennem mange år via deres aftale med Nyhusforeningens medlemmer oprettet byggetrygheds- og husforsikringer for op mod halvdelen af alle nybyggede en- og tofamilehuse i Danmark. Byggeskadeforsikringen vil i princippet gøre denne byggetryghedsforsikring helt over-flødig og Topdanmark vil næppe ”acceptere” at miste fodfæste på dette nybygningsområde. I øvrigt er det eneste, som binder byggevirksomheder sammen under Nyhusforeningen, Topdanmarks byg-getryghedsforsikring samt nogle salgs- og leveringsbetingelser, som for husejerne er ringere end standardleveringsbetingelserne AB92 eller ABR89.

Der kan næppe heller være tvivl om, at Nykredit-koncernen vil være med på vognen. I sagens natur skyldes det, at man jo som realkreditvirksomhed vil ind der, hvor der skal bygges, og i den forbin-delse er tilbuddet om, at kunne oprette en byggeskadeforsikring i Nykredit-koncernen, en naturlig ting.

Codan og Alm. Brand vil formentlig også se sig nødsaget til at have produktet på hylderne. Der-imod er det tvivlsom om de mindre selskaber – i rækkefølgen efter de store nævnte selskaber – be-sidder den nødvendige byggefaglige ekspertise og råder over et tilstrækkeligt antal taksatorer (be-sigtigelseskonsulenter) for at kunne håndtere denne sag.

De forsikringsselskaber som vælger ikke at deltage, har så den fordel, at byggeskadeforsikringen går forud for fx parcelhusforsikringen og der er ikke tale om dobbeltforsikring. Man kan fx forestil-le sig utætheder i et hus røranlæg – en udgift som normalt pålægges en rørforsikring – men som fremover, hvis byggeskadeforsikring er oprettet, skal afholdes af byggeskadeforsikringsselskabet. I skrivende stund er det uafklaret, hvordan man i praksis håndterer forskelle i selvrisikobeløb mellem de 2 forsikringstyper.

En subjektiv vurdering af det samlede koncept
Primært er det økonomi- og erhvervsministeren som er og har været primus motor i konceptet – fra ide til lovgivning (i praksis formentlig dennes embedsmænd). Når man efter flere års erfaringer med ejerskifteforsikrings-området må erkende, at der er mange ”fejlskud” på dette område – ikke mindst på grund af ”tågede” skadebegreber og definitioner, og mange tilfælde af skuffede forventninger blandt skaderamte huskøbere, er det sin sag at tro på, at det vil forløbe langt bedre på området for byggeskadeforsikringen, når lovgivningen på flere områder er mindst ligeså ”tåget.

De selskaber som vil tilbyde byggeskadeforsikringen vil utvivlsomt pålægge husejeren et selvrisi-kobeløb, ligesom det af lovgivningen fremgår, at forsikringen alene skal erstatte ved ”væsentlige” skader. Fx vil en irriterende revne i indervæggen på det nybyggede parcelhus til stadighed irritere husets ejer (revner opstår stort set i alle nyopførte parcelhuse nu om dage, fordi man anvender fær-dige betonplader på indervægge – betonplader, som sjældent er understøttet godt nok i fundamentet, hvorefter væggene forsynes med væv, så revnerne er svære at se, men i praksis viser de sig dog ofte alligevel).

Da lovgivningen om byggeskadeforsikringen ikke forbyder og heller ikke kan forbyde en husejer at anlægge sag mod den ansvarlige byggevirksomhed, er det ikke givet, at den skadeberørte husejer undlader et sådant sagsanlæg. Det kan skyldes, at selvrisikoen for byggeskadeforsikringen er for svær at ”bære” for den private husejer. 

Det er også tvivlsomt, hvorvidt tilblivelsen af en byggeskadeforsikring vil højne kvaliteten af dansk nybyggeri, hvor byggefejl årligt skønnes at udgøre 12 milliarder kroner, blot fordi nogle forsik-ringsselskaber overtager erstatningsforpligtelsen i første omgang og gennemfører 2 byggeeftersyn.

Alternativt kunne man forestille sig, at kvaliteten af diverse håndværksuddannelser lovgivnings-mæssigt blev højnet, herunder genindførelse af mesterlæren eller certificeringsordninger af virk-somhederne, ligesom der kunne indføres kvalitetsnormer af de byggematerialer, som anvendes.

Man kunne også politisk gå ind for oprettelse af et konkursregister, hvori de værste ”byggesyndere” blev registreret, og blev nægtet adgang til at etablere en byggevirksomhed igen.

I sagens natur må byggevirksomheden lægge prisen for den lovpligtige byggeskadeforsikring oveni prisen for entreprisen og det vil fordyre byggeriet.

Det bliver interessant at følge udviklingen på dette område.

Med venlig hilsen

Henrik Westergaard

Marts 2008


Indkøbsforeningen inta
 07.03 2008  SR

 

 

10. oktober 2007

Tagdækkere går til ministeren

Det vil tynde gevaldigt ud i antallet af danske tagdækningsvirksomheder, hvis ikke beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen omgående luger ud i den jungle af regler, som gælder for timelønsansatte medarbejdere.

Årsagen er, at det ustabile danske vejr gør det nødvendigt at hjemsende tagdækkerne i perioder med megen regn, hård blæst og høj varme. Og det har været ekstremt de seneste år. De første 16 gange, det sker, skal firmaerne betale understøttelsen til medarbejderne, og derefter tager A-kassen over. Men for at bevare retten til supplerende dagpenge, skal medarbejderne stille sig til rådighed for andet arbejde.

- Vi er i den grad smurt ind i et tykt lag mudder af offentlig "hjælpsomhed". Den mistænkeliggør borgerne, appellerer til stikkeri og er på ganske kort sigt med til at fratage borgerne et selvstændigt ansvar for deres egen skæbne. Vi bliver alle gjort til "sociale tilfælde", og det kit, som skal binde os sammen, smulder med en hast, som ligner afsmeltningen på polerne! siger tagdækkermester Henrik Højbjerg fra Midtjydsk Tagpap-Service i Aars.

Kæden springer af

 

- Vi har været berørt af vejrliget ca. 80 dage i 2006 og ca. 60 dage i 2007. Det kræver gode nerver, og det er en konstant daglig udfordring at overholde vore indgåede aftaler om tidsfrister. Samtidig belaster det både vores og vores ansattes indtjeningsmuligheder, siger han.

Ifølge Henrik Højbjerg springer kæden fuldstændig af, når medarbejdere, som anmoder om supplerende dagpenge på grund af vejrligsdage, nu af A-kasser og Jobcentre indkaldes til møde hver 14. dag.

- Her skal de udfylde en masse formularer, hvor de bl.a. skal oplyse, om de er i job", om de er til rådighed for arbejdsmarkedet og om, hvilke andre jobs de har søgt siden sidste indkaldelse i forsøget på at opnå fuld beskæftigelse. Efter et antal besøg og skrivelser bliver de dikteret til at søge specifikke jobs, som Jobcentret har udvalgt. Det kan f.eks. være i vikarbureauer, som medarbejder til specialrengøring eller som buschauffør. Hvis ikke de gør det, mister de retten til dagpenge, siger han.

Chikaneri

 

- Det drejer sig åbenbart ikke om at hjælpe os, men i stedet om, at vi som arbejdsgivere selv skal betale de supplerende dagpenge, hvis vi vil gøre os håb om at fastholde vores tagdækkere. Og det er paradokssalt i en tid, hvor vi har nok at se til og kan bruge flere medarbejdere, siger Henrik Højbjerg.

- På den måde bliver vores ansatte chikaneret, truet, tyranniseret og behandlet nedladende som en flok asociale undermålere, der skal være glade for, at nogen vil hjælpe dem. Alt sammen er det finansieret af skattekroner og kontingenter, som de selv er med til at betale, tilføjer han.
I håb om hjælp har han henvendt sig direkte til beskæftigelsesministeren, og han har fuld opbakning fra Tagdækkermestrenes Indkøbsforening Inta og den regionale afdeling af Dansk Byggeri, som har samme problematik.